Nyt højteknologisk logistiksystem for Supergros A/S
Kunde
Dagligvaregrossistvirksomheden Supergros A/S. Projektet er udført for IT leverandøren NordData A/S, der er et datterselskab i Dagrofa A/S, som også ejer
Supergros A/S.
Projekt
Projektets mål var at implementere et avanceret standard logistik- og varestyringssystem integreret med højteknologisk transportteknik (føreløse togvogne
til transport af varer) i Supergros største lagerterminal i Herning. Endvidere skulle det nye system integreres med de eksisterende systemer, der leveres af Nord Data, der er
hovedleverandør af IT ydelser til Supergros, der er en markedsførende dagligvaregrossist i Danmark.
Supergros nye varestyringssystem, SattStore, er et Windows NT baseret klient/server-system, der er udviklet af ABB gennem en årrække. Systemet, der er udvidet med en
del ny funktionalitet under projektet, anvendes af Supergros til håndtering af mere end 100.000 varenumre på deres 28.000 m2 store lagerterminal i Herning. Supergros
gamle system var udviklet af Nord Data og baseret på mainframe teknologi.
Projektet kan karakteriseres som et kritisk forretningsmæssigt projekt for både Nord Data A/S og Supergros A/S, og det var blandt de vigtigste i virksomhederne.
IT Managers ansvar omfattede ledelse og styring af både interne og eksterne projektdeltagere og øvrige interessenter, herunder kundekontakt, planlægning,
risikovurdering, ressource-, kvalitets- og økonomi- og ændringsstyring, rapportering, information samt motivation af projektteamet.
Mere end 25 medarbejdere var involveret i projektet, da indsatsen var på sit højeste niveau.
Periode
August 2002 - juni 2003.
Resultat
Projektet blev gennemført indenfor aftalt tid (d. 3. maj 2003), kvalitet (de aftalte prøver) og økonomi. Dog var der i en periode efter opstarten behov for at
gennemføre en række kvalitetsforbedrende tiltag, blandt andet stabilisering af togsystemet til transport af varer, inden det samlede system fungerede fuldt
tilfredsstillende for Supergros.
Referencer
Flot anbefaling haves. Nord Datas administrerende Direktør Margrethe Worsøe optræder gerne som reference.
|